DET STORE JULESHOW

Et festligt, folkeligt og fuldstændig fornøjeligt juleshow med Claus Meyer og Thomas Vibe

Efter Den Store Tartelyst, Verdens Bedste Skovtur, Saucedrikningskonkurrencen og en uendelig række af Krybbespil, er Thomas Vibe og jeg klar med næste kapitel i rækken af gastronomiske løjer – Det Store Juleshow.

Showet finder sted torsdag den 11. december 2025 kl. 18.00–21.30 i teatersalen på mit elskede, 200 år gamle Hotel Saxkjøbing på Lolland – byen hvor jeg selv er kommet som barn, og som altid har mit hjerte.

Aftenen bliver alt andet end stille og hellig.
Glæd dig til julemusikbanko med vilde præmier, kampspisning, omvendt striptease, fællessang med harmonika, motorsavsskulptør, nisseøl og hornmusik, amerikansk lotteri og auktion, samt optræden fra verdens sødeste mavedanskerinde.

Midt i al galskaben sørger køkkenet på Hotel Saxkjøbing for en 2-retters julemiddag, som serveres som en integreret – og aldeles velsmagende – del af showet.

En aften med latter, varme, madglæde og ægte julekaos – præcis som vi kan lide det.

Hvor

Hotel Saxkjøbing, Torvet 9, 4990 Sakskøbing

Pris

DKK 395